Luft til luft varmepumper

Hos JP Køl & Klima hjælper vi dig hele vejen igennem købsprocessen af din luft til luft varmepumpe lige meget hvor i Danmark du bor. Vi har stor erfaring med salg og montering af varmepumper og sælger kun luft til luft varmepumper af høj kvalitet, som vi kan stå 100% inde for. Kontakt os gerne så vil vi hjælpe med at finde den varmepumpe der passer til netop dit behov.

Vi tilbyder færdige luft/luft varmepumpe pakketilbud, komplet monteret med dine valgte ønsker:

SE ALLE PAKKETILBUD HER

Opvarmer du med gas, olie eller træpiller i dag?
Bruger du el, olie eller gas som opvarmningskilde, er der mange penge at spare med en luft-luft varmepumpe. En varmepumpe er et miljøvenligt valg, som medvirker til at mindske dit CO2 udslip. Samtidig er der som tommelfingerregel mulighed for at spare 60-70% på dit varmeforbrug. Luft til luft varmepumper bruger dog strøm, men dette har ikke den store effekt på din elregning. Varmepumpen producerer ca. 3-4 kWh varmeenergi for hver kWh strøm, den selv bruger. Du får således 3-4 gange så meget varme med en luft til luft varmepumpe kontra en el radiator. Ligeledes er der penge at spare med varmepumpens fleksible varmeregulering, som giver den bedste varmeøkonomi, da pumpen selv regulerer ind efter dit behov.

Hvad er en luft til luft varmepumpe og hvordan virker den?

En luft til luft varmepumpe leverer udelukkende varme samt kulde til boligen, og kan ikke opvarme brugsvand. Anlægget består af en udedel, som monteres på eller ved husets ydervæg og en indedel, som placeres på væggen indenfor –gerne i et af husets største rum for at give den bedste varmefordeling. Afstanden mellem disse to dele skal helst være så kort som muligt for at mindske varmetabet. En luft til luft varmepumpe fungerer ligesom et omvendt køleskab. Den udnytter den varmeenergi der naturligt findes i luften uden for huset til at opvarme boligen med og drives af en kompressor. Om sommeren kan varmepumpen også bruges som aircondition. Det er vigtigt at have for øje at en varmepumpe ikke er et ventilationsanlæg. Den bedste placering af varmepumpen vil være i husets store rum fx stue, køkken-alrum osv., da varmen derfra kan fordeles til de tilstødende rum via åbne døre.

En luft-luft varmepumpe hjælper også med at opretholde et godt og sundt indeklima vha. af de indbyggede støv og allergi filtre, som renser luften for pollen, støv, røg osv. Luften cirkuleres med pumpens ventilator, som forebygger fugt og lugt i boligen.
En luft til luft varmepumpe er hurtig og nem at installere for autoriserede kølefirmaer. En montering tager typisk mellem 2-4 timer og kræver blot tilgang til strøm (230 V med jord). Der bores et hul gennem ydervæggen der hvor udedelen placeres og trækkes rør og kabler til indedelen.

COP- og SCOP værdi

COP- og SCOP-værdierne angiver varmepumpens virkningsgrad. COP-værdien (Coefficient Of Performance) viser virkningsgraden ved en given temperatur og måles altid ved en udendørs temperatur på 7 ⁰C og en indendørs temperatur på 20 ⁰C. SCOP-værdien (Seasonal Coefficient Of Performance) viser virkningsgraden målt over en hel sæson og kaldes også den årlige virkningsgrad. SCOP-værdien giver derfor det mest realistiske billede af varmepumpens virkningsgrad. Jo højere SCOP-værdien er desto bedre er virkningsgraden.

Vedligeholdelse af luft til luft varmepumpe

Støvsug filtrene jævnligt. Hold udedelen fri for blade eller andet materiale der kan blokkere for luft tilførslen. Overhold det lovpligtige service eftersyn 1 gang årligt for at vedligeholde pumpen bedst muligt. Kontakt os og Book dit eftersyn.

Brug for vejledning?

Luft til luft varmepumpe fra Mitsubishi, Panasonic og LG er alle topkvalitet og der ydes 5 års garanti på anlæg fra Mitsubishi og LG og 2 års garanti på anlæg fra Panasonic. Flere af varmepumperne kan vi også levere med helt op til 10 års kompressor garanti med Danmarkspumpe konceptet. Her får du ekstra isolering af ventilerne på udedelen, 10 års kompressor garanti og frit service valg. Læs mere om konceptet Danmarkspumpen. En luft til luft varmepumpe kan være en god investering for at nedbringe varmeregningen. Luft til luft varmepumpens pris afhænger bl.a. størrelsen på jeres hus, behovet for opvarmning og nedkøling osv. Vi vejleder dig gerne med at finde den helt rigtige luft luft varmepumpe. Kontakt os på tlf. 70 70 25 11 eller på service@jpklima.dk.

Hos JP Køl & Klima sælger og monterer vi luft til luft varmepumper og luft til vand varmepumper af den bedste kvalitet og holder os hele tiden opdateret om nye produkter på markedet.

Del dette:
Indkøbskurv
Har du spørgsmål? Ring 70702511